Denne side vil indeholde lidt af hvert af det man kan opleve, når man holde høns og ænder. Det vil være alt fra fejlfarver, ægstørrelser, divers former for skavanker og meget mere.
Med tiden vil emnerne blive delt ud på egne sider, men som en start vil det hele findes her.
Jeg opdatere med nye emner, efterhånden som jeg støder på dem, da jeg synes det er vigtigt at få billeder med.
 
Det hænder at man finder et æg, som er ekstemt meget større end det hønsene normalt lægge. Her er et billede af et æg på 70g, hentet fra hønsegården med dværg Wyandotte og Silker.
Til sammenligning er et normalt æg fra gården på 40 gram.
Ægget indeholdt 2 blommer.
De unge høner, som lige er startet æglægning, kan også komme med et ekstremt lille æg i starten.
Dette æg vejer 16g, og er hentet fra hønsegården med dværg Wyandotter.
Billedet længst til højre, viser ægget ved siden af et 44g æg.
Det hænder at man får kalkben hos hønsene, det er en benmide, som skal behandles. Det er kun Silkerne, som har tendens til at få det hos mig.
Jeg behandler med et tykt lag vaseline, ved svære tilfælde, i en dag eller 2. Derefter med almindelig madolie.
Tages det i starten af et udbrud, kan man nøjes med at pensle med almindelig madolige.
Der findes også skrappere midler mod kalkben, men så kan man heller ikke samle æg til husholdningen. Derfor holder jeg mig til naturprodukterne, som i mine øjen er lige så effektive, billiger og sikkert også bedre for hønsene.
Billedet viser en af mine silkehøner med kraftig angreb af kalkben, hun havde tillige fået ekstem lange negle. Jeg klippede dem ned lidt af gangen, over et par dage. Jeg brugte en tang til at klippe hundekløer med, da jeg synes den er rigtig god at håndtere.
Silkehøns har jo en 5. tå, det er vigtigt for avl at tæerne sidder korrekt. Desvære er den eneste hvide hønekylling jeg har fra i år med fejl på tæerne.  Ud over at 5. tå knækker ned under 4. tå, har hun også dobbelt negl på 5. tåen. Så der er desværre ingen vej udenom, hun ender i køkkenet.
Her er graverende fejl på kammen hos mine Maran høner.
Begge kamme vil give A-fejl til en udstilling.

Hønen til venstre har det man kalder en S-kam.

Hønen til højre har dobbelt-tak på bagerste del af kammen.
 





Forside
Alaskan Malamute
- Sneaky
- Nala
Kobberfarvet Maran
Sort-Sølv Maran
Set i hønsegården
Sidste nyt
Til salg
Selvforsyning
Lidt om mig
Links